Forplejning

Som en del af et kursusophold på Feriecenter Slettestrand hører også gastronomiske oplevelser. Vores køkken er baseret på gode råvarer tilberedt fra bunden. Vi bruger mange lokale og økologiske produkter og udvikler løbende. Yderligere information om vores råvarer findes under Råvarerne bag maden. Restaurant Slettestrands kokke og elever er top professionelle og passionerede og lever for at give vores gæster en oplevelse. Vi bager stort set alt brød samt alle kager selv. I bageriet findes økologisk hvedemel, økologisk smør fra Thise og 1. klasses belgisk chokolade. Alle fonder og supper er hjemmelavede. Fisken er frisk fra Hanstholm havn, og grøntsagerne kommer lige fra jorden.


Under jeres kursusophold vil det rent praktisk foregå således, at morgenmad og frokost serveres på buffet i vores store restaurant. Her vil I møde vores andre gæster, som f.eks. er på ferieophold. Aftensmåltidet vil, så vidt det er muligt, foregå i separat lokale, så I i ro kan dyrke det sociale samvær.

En typisk kursusmenu består af forret og hovedret serveret på tallerken eller buffet. Dessert kan tilkøbes. Vi sammensætter menuerne fra dag til dag ud fra sæsonens udvalg, men tager gerne hensyn til specifikke behov eller ønsker.

Et eksempel på en af vores gode kursusmenuer kunne være:

Forret:
Hjemmerøget kulmule med enebær og porse, hertil
salater med æblevinaigrette samt hjemmebagt knækbrød.
Hovedret:
Porcetta af frilandsgris med frisk salvie og rosmarin, hertil
honningbagte jordskokker, ristede kantareller og salviesauce.