MTB aktiviteter

Vi har fået ny mountainbike hjemmeside, hvor du kan læse om alle de aktiviteter vi tilbyder, når du er på ferie med din MTB!

www.mtbslettestrand.dk

Som gæst med mountainbike på Feriecenter Slettestrand kan du selvfølgelig på egen hånd bruge alle de mange muligheder, som området byder på, men du kan også supplere dit ophold med et af vores tilbud, der alle er baseret på et lokalkendskab ud over det sædvanlige. Vores guider og instruktører tilrettelægger aktiviteter og ture af en varighed og sværhedsgrad, der matcher den enkelte gruppes fysik, teknik og lyst. Vi har derfor altid en unik aktivitet i ærmet, uanset om deltagerne er motionister, børn, et firma eller eliteryttere på jagt efter et helt specifikt terræn til deres træning.


Klik på billederne for stort format


Guidede turer

Vores dygtige guider tager udgangspunkt i deltagernes ønsker, fysik og teknik og sammensætter en helt unik tur på baggrund af et lokalkendskab, der dækker hele Jammerbugten. Turerne henvender sig både til firmaer, nybegyndere, klubber m.fl.

Pris i DKK pr. guide …………………… | 495,-/ time |

Fuldend evt. dagen med en afsluttende frokostbuffet for kun DKK 115,- ekstra pr. pers. ekskl. drikkevarer.


Episk langtur

Vores langtur er blevet døbt: “Episk langtur” af nogle af de første, der turde tage udfordringen op. Den betegnelse rammer plet i forhold til den helt specielle stemning der hersker, når man i mange timer kører langs Vesterhavets afvekslende, men generelt barske kyst. De, der vover at tage udfordringen op, guides vha. GPS via de helt rigtige spor. Vi sørger for transporten til udgangspunktet, nødvendige informationer om ruten, GPS-spor, evt. forplejning og service undervejs. Efter langturen byder vi på en tur i varmtvandsbassinet og en velfortjent middag i vores restaurant.

Eksempel på langtur: Hirtshals-Slettestrand. Der køres hovedsageligt på stier og grusveje, men også to korte stræk på den hårde strand er med til at gøre turen til noget helt specielt. Køretiden ligger på 5 til 9 timer – afhængigt af form og antallet af besøg hos div. bagere. Efter turen venter varmtvandsbassinet og en velfortjent middag med fri isbar.

Priseksempel i DKK v. 10 personer ……………………… | 610,-/person ekskl. drikkevarer |

Turen fordrer en velfungerende mountainbike, øvelse i at udføre div. småreperationer, rimelig form og en GPS-enhed, fx en Garmin Edge 705, Edge 800, Oregon eller. lignende.


Kontakt Esben H. Kronborg for et konkret tilbud på netop jeres/din langtur på

Telefon +45 98 21 70 44

E-mail: mail@slettestrand.dk

Send os en forespørgsel