Arrangementer

Vi tilbyder mange spændende og hyggelige arrangementer hele året rundt for både børn og voksne. Husk også at følge med i ugens aktiviteter samt vores MTB events.



  • Onsdag d. 28. juni kl. 10.00-14.00: Naturvandring med vild mad og bålhygge. Vi starter ved Feriecenter Slettestrand, hvorfra vi går ud i naturen. Undervejs skal vi finde, smage og lære om sommerens spiselige planter. Vi skal høre lidt om de giftige, planter samt om regler og gode råd ved sankning. Vi laver frokost sammen over bål, af lokale råvarer og de vilde planter vi finder. Den planlagte tur er på ca. 4 km. og bliver i roligt tempo, så alle kan være med. Medbring gerne en lille kurv eller stofpose, kniv eller saks.
    • Tilmelding: kresten@slettestrand.dk
    • Varighed: ca. 4 timer.
    • Pris: guidet tur, frokost og kaffe/the:: Voksne 275 kr. | Børn 135 kr. Pris for boende gæster, som har frokost med i opholdet: 175 kr. | 85 kr. Du bedes betale for turen i receptionen.

Eksempler på andre ture uden fastsat dato – kontakt os hvis vi skal arrangere en tur på jer!

  • Jammerbugtens spiselige urter – oplev naturen på en ny og gastronomisk måde. På trods af de til tider barske forhold, vokser der en række spændende, spiselige planter ved Jammerbugtens kyster. Dem skal vi finde, indsamle og blive klogere på, hvad de kan bruges til.Turen starter ved Feriecenter Slettestrand, hvor vi går på urtejagt i ca. 2 timer. Kok og naturnørd, Kresten Kronborg, vil dele ud af sin viden om de vilde urter. Derefter laver vi i fællesskab kryddersnapse, eddiker, salt, sukker og andet spændende.Herefter er der frokostbuffet på Feriecenter Slettestrand. Medbring gerne en lille kniv samt kurv.
    • Tilmelding: kresten@slettestrand.dk
    • Varighed: ca. 3 timer.
    • Pris: Afhænger af antal personer.

 

  • Svampetur. Vi mødes ved receptionen på Feriecenteret, hvor vi i egne biler, kører ud til skoven og går på svampejagt. Efterfølgende, vil vi gennemgå kurvene, der vil blive lagt faglitteratur frem, som man kan bruge som opslagsværker. Til slut, vil vi lave frokost over bål, hvor dagens svampehøst indgår. Medbring selv kurv eller lignende til at samle svampe i, samt en kniv og evt. børste/pensel. Husk passende påklædning efter vejrforholdene.
    • Tilmelding: kok@slettestrand.com.
    • Varighed: ca. 3 timer.
    • Pris: Afhænger af antal personer.

Se også vores mange spændende oplevelser som vi tilbyder løbende hele året – “Oplevelser Slettestrand”