Aktiv påskeferie
i Slettestrand

Aktiv påskeferie i Nordjylland

Kom til Slettestrand i påsken, og nyd en aktiv påskeferie ved Vesterhavet. Vi står klar med aktiviteter til børn og voksne, skønne naturoplevelser, god mad og masser af hygge. Vi glæder os rigtig meget til at tage i mod jer alle sammen.

Grundet coronavirus har vi desværre aflyst alle aktiviteter i påskeferien. Vi har desuden lukket for varmtvandsbassin og havbadehuset samt lukket for vores restaurant. Det er stadig muligt at leje ferielejligheder og feriehuse. 

I Slettestrand kan du holde aktiv påskeferie for hele familien. Hvad enten du er til mountainbike, gåture, børneaktiviteter, naturgastronomi, yoga eller afslapning i varmtvandsbassinet, så har vi lidt af det hele på programmet i påsken! Vi skal selvfølgelig også hygge i gården med bål og grillpølser mens vi nyder forårssolen!

Aktiviteter i påskeferien 2020


I Slettestrand står vi hvert år klar med et spændende program af påskeaktiviteter til børn og voksne. I 2020 byder programmet bl.a. på børneaktiviteter i naturen, en guidet MTB tur, teknikkurser, aftertrail, yoga, saunagus, sanketur og hestevognstur.

Se en oversigt over alle påskeaktiviteter i vores aktivitetsprogram.

Udover vores egne påskeaktiviteter, er der selvfølgelig også mulighed for at komme ud og besøge nogle af de forlystelser og attraktioner i nærområdet, ligesom vores naboer i Slettestrand og Thorupstrand også står klar med en bred vifte af påskeaktiviteter.

Påskeophold 2020


Ønsker du at blive flere dage i Slettestrand, har du mulighed for at skræddersy et påskeophold, der er tilpasset lige netop dine ønsker og behov. Vi tilbyder både udlejning af ferieboliger og opholdspakker inklusiv forplejning. Uanset hvilken løsning du foretrækker, får du fri adgang til vores faciliteter under hele opholdet, herunder Havbadehuset, træningsrummet og den store udendørs legeplads. Vores smukke omgivelser byder på både skov og strand, så der er rige muligheder for at komme ud og få gode oplevelser i naturen - enten på egen hånd eller ved at deltage i vores planlagte påskeaktiviteter.

Vi har stadig ledige ferieboliger i påsken, så har du endnu ikke booket din påskeferie, kan du nå det endnu! Ring til os på tlf. 9821 7044 eller send en forespørgsel.

Vi glæder os til at se jer til en aktiv påskeferie i Slettestrand!


Aktiviteter i Jammerbugten

Hvis I skal ud og se jer lidt omkring, så har Visit Jammerbugten samlet en oversigt over aktiviteter og oplevelser i hele Jammerbugten i påskeugen.

Se mere på Visitjammerbugten.dk