Aktiviteter i naturen
Slettestrand

Slettestrand byder på fantastiske oplevelser i skønne omgivelser

I Slettestrand finder du åndeløs natur med Vesterhavet lige uden for døren samt Danmarks længste indlandsskrænt, Lien som gør terrænnet kuperet og helt unikt. Naturen er vores legeplads og sætter rammerne for både action, fordybelse og samvær.

I Slettestrand og Svinkløv Plantage finder du blandt andet ét af landets bedste mountainbike spor samt et hav af ride og vandreruter. Vi tilbyder ture i hestevogn, cykeludlejning og vandring med naturguide, hvis du skal opleve naturen på en ny og anderledes måde. På selve feriecenteret finder du også udendørs aktiviteter, som vores store legeplads og ugentlige aktiviteter som pandekagebagning og fællessang under åben himmel.

 




Bålhygge i aktivitetsgården

Brænder bålet ikke allerede er I altid velkomne til at tænde op og hygge jer omkring ilden. Hver dag i sommerferien kan I hente pandekagedej eller snobrødsdej i køkkenet – så længe lager haves.

Uden for ferieperioder er boende gæster altid velkommen til at tænde bål, hygge i gården og komme og låne dolke.




Trækture på hest

Kom med på en lille træktur på de søde og rolige heste. Turen går ned til krabben ved stranden og tilbage igen, og vores søde hestepiger går med hele vejen. Bemærk at der i stille perioder og uden for ferier ikke altid er planlagt ture. Forhør dig derfor gerne på forhånd!




Udlejning at Mountainbikes

Lej en af vores fede mountainbikes og gå på opdagelse på de fantastiske MTB spore omkring Slettestrand! Vi har udlejningscykler i alle størrelser til både børn og voksne, og cyklerne bliver udskiftet løbende, så du er sikker på at få, den bedste oplevelse.

Book din MTB-udlejning her!




Skovlegeplads og udendørs fitness

Omkring 100 meter fra Feriecenter Slettestrand ligger et dejligt område med hjertesti/forhindringsbane, udendørs fitness, legeplads og borde/bænke sæt. Her kan man træne og lege udendørs eller tage madpakken med og nyde den sammen med ungerne. Området ligger delvist i en lille skov og man kan altid finde en krog med læ på de blæsende dage.

Find området på kortet her.