Yoga og mindfulness i
Slettestrand

Yoga og mindfulness weekend

Den 20.-22. november 2020 er vi klar med endnu en yoga og mindfulness weekend. Vi har allieret os med nogle helt fantastiske undervisere og instruktører og der er lagt op til en weekend med masser af fordybelse, selvindsigt, ro, hygge og god mad!

Arrangementet er desværre aflyst grundet de nye restriktioner gældende i Jammerbugt kommune.
Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen til flere yoga og mindfulness weekender i 2021 - hold øje med vores Facebook side for nærmere info.


Har du lyst til at skifte bekendtskab med eller fordybe dig i yoga og mindfulness, så er vores "Yoga og mindfulness weekend" måske lige noget for dig. Vi kommer til at gennemgå flere forskellige yogaformer, udøve mindfulness og meditation, samt lave praktiske øvelser ifht. tankemønstre. Vi kommer til at bruge naturen som en aktiv del af øvelserne. Weekenden er for alle og kræver ikke noget forudgående kendskab til hverken yoga eller mindfulness.

Vi har yogamåtter og tæpper, så pak blot træningstøj, som er behageligt at bevæge sig i, og lidt varmere tøj, som kan bruges, når vi skal lave mindfulness i naturen, samt badetøj, hvis du har lyst til at benytte vores svømmefaciliteter.
Program

Fredag

  • Fra kl. 15: ankomst og tjek ind.

  • Aftensmad.

  • Velkomst: Præsentation af instruktører. Intro til mindfulness, restorativ yoga og meditation.


Lørdag

  • Morgenyoga.

  • Morgenmad.

  • Mindfulness i naturen.

  • Frokost.

  • Mindfulness og meditation.

  • Dynamisk yoga.

  • Havbadning og sauna: Mulighed for et dyp i Vesterhavet eller en tur på mountainbike rundt på sporene, derefter er der tændt op i saunaen i det nye Havbadehuset.

  • Aftensmad.

  • Blid/restorativ yoga.


Søndag

  • Morgenyoga.

  • Morgenmad.

  • Foredrag omkring tankemønstre med praktiske øvelser.

  • Yoga samt farvel og tak.

  • Frokost.

  • Kl. 14.00: Tak for denne gang.


Programmet er vejledende, og i vil få tilsendt det endelige program ca. en måned før eventet.

Har du spørgsmål til eventet, er du velkommen til at kontakte Mette på mail: web@slettestrand.dk.
Instruktører

Heidi Dietz – læs mere om Heidi her!

Anna Pries er uddannet hathayogalærer og har en efteruddannelse i restorativ yoga. Hun har de sidste ti år undervist i København, Århus og Klitmøller og startede i 2015 sommeryogahold på Feriecenter Slettestrand. Annas undervisning er både alsidig og detaljeret, da Anna arbejder meget med det, som på yogasprog hedder alignment. Det handler om at bruge kroppen optimalt for at undgå overbelastninger og skader og kommer til udtryk i meget grundige instruktioner. Desuden banker Annas hjerte for den blidere del af yogaen, hvor kroppen får lov at hvile i yogastillingerne, så en dyb afspændende effekt opnås. Anna underviser med roligt nærvær og stor præcision, og hendes budskab er, at yoga er for alle.
Anna er desuden uddannet inden for sundhed og fødevarer og skriver i øjeblikket på sit speciale

Lotte Nichol er oprindeligt uddannet i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Hun har altid haft stor interesse for, hvordan vi mennesker “fungerer”, og hvorfor kommunikationen mellem os en gang i mellem går skævt. Lotte læser i dag til psykoterapeut i Århus og driver samtidig Kvindhøj Terapi & Mindfulnes. Her afholder hun korte og længerevarende kurser i mindfulness, hvor den skønne natur omkring Svinkløv indgår som en del af undervisningen.
Praktisk information

Vi har yogamåtter og tæpper, så pak blot træningstøj, som er behageligt at bevæge sig i, og lidt varmere tøj, som kan bruges, når vi skal lave mindfulness i naturen, samt badetøj, hvis du har lyst til at benytte vores svømmefaciliteter.
Pris

DKK 1690,00 pr. person

Prisen er forudsat at I bor 3 eller flere sammen i en feriebolig med 2 eller 3 soverum. Er i to som ønsker egen feriebolig, vil der være et tillæg på 150,- / pers.  

Prisen er inklusiv helpension fra fredag aften til og med frokost søndag, undervisning med videre, linnedpakke med sengelinned og håndklæder samt overnatning i feriebolig i enkelt- eller dobbeltværelse i lejlighed med andre deltagere. Desuden fri adgang til faciliteter som privat MTB træningsområde, varmtvandsbassin, fitnesscenter, cykelvask- og værksted med videre.
Tilmelding

Vi har oprettet online tilmelding til alle vores events. det betyder også at vi nu beder dig om at betale det fulde beløb, når du tilmelder dig. Det har vi valgt at gøre fordi vi gerne vil bruge så lidt tid som muligt på administration og så meget tid som muligt på at lave en fed weekend til en rimelig pris - det håber vi I forstår! Melder du fra 30 dage før eventet, får du det fulde beløb retur. Bliver du forhindret i at deltage mindre end 30 dage før, står vi altid klar til at lave et gavekort på det fulde beløb. Er i en større gruppe som gerne vil reservere et antal pladser, men endnu ikke ved hvem og hvor mange i kommer, så er i velkomne til at kontakte Mette på mail: mmk@slettestrand.dk.

Weekenden er fuldt booket. Kontakt os på mmk@slettestrand.dk for at komme på venteliste. 

Mødested og priser


Mødested
Feriecenter Slettestrand

Tidspunkt
Fre - Kl. 15:00

Pris boende
1690,- / pers.

Pris ikke boende
Kun for boende

Tilmelding
Ja