Efterårsferie i
Slettestrand

Efterårsferie i Slettestrand

I efterårsferien står vi klar med masser af aktiviteter for børn og voksne, ophold for alle og hjemmelavet mad i Restaurant Slettestrand. Som noget helt nyt i år, vil vi i Slettestrand have særlig fokus på bæredygtig ferie. Det betyder, at der vil være en masse aktiviteter for hele familien med fokus på bæredygtighed og med udgangspunkt i den fantastiske natur omkring os.

Aktiviteter i efterårsferien


Når du er på efterårsferie i Slettestrand har du mulighed for at deltage i sjove og nære aktiviteter for hele familien ved Vesterhavet i Nordjylland. Vi har bl.a. mountainbikekursus, kreativt værksted, sanketur og madlavning over bål. Vi har selvfølgelig også ture i hestevogn og trækketure på små, rolige heste samt vores hyggelige pandekageaften på programmet. Hvis efterårsvejret skulle drille lidt, tilbyder vi yoga indendørs eller du kan kan hoppe en tur i vores nye, store varmtvandsbassin. Her vil vi i løbet af ugen også arrangere saunagus, så de ømme muskler rigtig kan blive løsnet op. Derudover har I som boende gæster hos os, selvfølgelig fri adgang til alle vores faciliteter som træningsrum, bordtennis, MTB teknikbane, stor udendørs legeplads og varmtvandbassin.

Har I endnu ikke tilkøbt en aktivitetspakke? Så kan i gøre dette til 175,-/voksen pr. dag og 95,-/barn pr. dag. Aktivitetspakke skal forudbestilles og kan ikke tilkøbes bagudrettet.

Bæredygtighedsfestival i efterårsferien


I efterårsferien vil vi i Slettestrand, Svinkløv og Thorupstrand have særlig fokus på bæredygtig ferie da vi mener at vi har nogle fantastiske rammer for aktiviteter i naturen, lokale råvarer og lokale ildsjæle som brænder for området. Det betyder, at der udover de sædvanlige aktiviteter vil være nogle nye, spændende og sjove tilbud.  I kan eksempelvis komme med ud og indsamle strandet plast og omdanne det til kunst, der vil være inspirerende foredrag, råvaremarked og forskellige guidede ture.

Se det komplette program for bæredygtighedsfestival i Slettestrand-Svinkløv-Thorupstrand her.

Lækker og bæredygtig menu


I Restaurant Slettestrand serverer vi hjemmelavet mad, når i kommer ind efter en frisk tur ved Vesterhavet eller på mountainbikesporet. I efterårsferien står vi klar med en lækker, bæredygtig efterårsmenu. Vi kommer til at lægge ekstra fokus på lokale råvarer og ressourceforbrug og så kommer vi nok også til at udfordre jer lidt med nogle lækre plantebasserede retter. Som altid, vil vi lade os inspirere af naturen omkring os og bruge af både svampe og efterårets urter. Til aften serverer vi en eller to retter på buffet og selvfølgelig vores populære isbar. Til morgenmad serverer vi vores lækre morgenbuffet og til frokost kan i ligeledes nyde vores buffet med lune og kolde retter.

Ophold og priser i efterårsferien 2019


Tag på ophold i efterårsferien inkl. alle aktiviteter og fuld forplejning!

Når i skal på efterårsferie i Slettestrand kan I vælge at komme på ophold inkl. alle måltider og alle aktiviteter som vi tilbyder på Feriecenter Slettestrand. Så behøver i slet ikke at tænke på andet end at hygge jer, være aktive og nyde den fantastiske natur ved Vesterhavet i Nordjylland.

Vi har næsten alt udsolgt med undtagelse af en enkelt overnatning på følgende dage:

  • Fredag d. 11. til lørdag d. 12.

  • Søndag d. 13. til mandag d. 14.

  • Torsdag d. 17. til fredag d. 18.

  • Lørdag d. 19. til søndag 20.


Kontakt os for et uforpligtende tilbud på en enkelt overnatning med eller uden forplejning og aktiviteter!

Læs mere om vores ferieboliger her: ferieboliger.

Se også vores gode priser på weekendophold! (ekskl. aktiviteter).

Send os en forespørgsel på efterårsophold

1 Adresse
2 Ophold
3 Aktiviteter