Gastronomisk teambuilding

Gastronomisk teambuilding eller natur gastronomi er madlavning med naturen og fællesskabet som omdrejningspunkt. Vi skal ud i naturen, sidde sammen om bålet, snitte, hakke, grine, blive klogere og lære hinanden bedre at kende!

Kresten Kronborg er kok og naturnørd og han og hans dygtige kolleger vil tage sig rigtig godt af jer, når I sammen skal ud i naturen og have en oplevelse lidt udover det sædvanlige!

Vi bruger spændende, lokale og økologiske råvarer og alt tilberedes over ild, røg og gløder i de brændefyrede ovne og udendørs bålsteder. Vi skal lære nye færdigheder i køkkenet og ved bålet, men der vil også være tid til at hygge os undervejs. Madsmedjen danner rammerne, hvis vejret ikke indbyder til madlavning i det fri.

Natur gastronomisk teambuilding tilbydes i to forskellige udgaver:

Sanketur med en valgfri aktivitet

Her starter vi med en tur i Svinkløv Plantage, hvor vi skal lære om de spiselige planter, urter og svampe, der gror i området af Slettestrand. Vi fylder kurvene med sæsonens vilde råvarer, som derefter bruges til den valgte aktivitet. Her kan i vælge mellem:

  • Bålsnack
  • Snapsefremstilling
  • Fremstilling af kryddersalt, sukker og eddiker

Varighed: 2,5 timer

Antal: 10-25 personer

Pris: 250,- /person*

* Prisen gælder i hverdagene i dagtimerne. For sanketur om aftenen, i weekender og helligdage er prisen 300,- /person. 

Sanketur med madlavning inkl. en Thy øl eller et glas vin

Med denne oplevelse har vi tid til at fordybe os lidt mere i madlavningen. Vi skal bruge de vilde råvarer, der blev fundet under sanketuren til at tilberede en hel måltid. Madlavningen foregår i fællesskab, og vi kan hygge os undervejs med en Thy øl eller et glas vin. Vi slutter af med fællesspisning og hygge i Madsmedjens dejlige rammer.

Varighed: 5 timer

Antal: 10-25 personer

Pris: 475,- /person

* Prisen gælder i hverdagene med start kl. 10 eller 11. For sanketure om aftenen (med start mellem kl. 14 og 16), i weekender og helligdage er prisen 575,- pr. person

Natur gastronomisk teambuilding Oplevelsen er delvist egnet for kørestolsbrugere.