Hestevognstur i Svinkløv Plantage

Tag med en af vores erfarne kuske på en uforglemmelig tur i Danmarks smukkeste klitplantage.

Turen går gennem istidsdale, forbi klitsøen og Svinkløv badehotel, alt imens at kusken fortæller historier om området. Undervejs bliver der også tid til en pause med kaffe, the, saft og kage. Alle kan være med, børn som voksne, der er tilmed en kørestolsrampe ved af- og påstigning. Der er mulighed for overdækket vogn i vådt vejr og tæpper, hvis det er køligt.

Oplevelsen er meget egnet for kørestolsbrugere.

Varighed: 1 ½ time.

Antal: maks. 14 personer pr. vogn (Vi kan køre med op til tre vogne).

Pris inklusiv kaffe og kage: 135,-/voksen og 80,-/barn 3-12 år v. min. 10 personer (voksne betalende) i en vogn.
Pris v. færre end 10 personer (voksne betalende)1.350,- pr. vogn inkl. kaffe/kage.

Vi gør opmærksom på, at ovenstående priser kan ændre sig, såfremt der ønskes f.eks. 2-3 vogne på samme tid, og/eller ture på andre dage end de fastlagte. Oplevelsen er fortrinsvis for boende gæster på Feriecenter Slettestrand. Ønsker du at booke en tur direkte ved Henning kusk, kan du finde hans kontaktoplysninger her.