Rundvisning og smagning på Nordisk Brænderi

Hos Anders Bilgram i Hjortdal, Nordisk Brænderi, produceres nogle af de bedste brændevine i verden.

Anders fra Nordisk Brænderi har vundet flere priser for sine snapse samt nomineringer for verdens bedste gin og rom. Brænderiets flotte kobberdestilleri er et kunstværk i sig selv, og de spændende brændevine er krydret med den lokale naturs smage. Der vil udover rundvisning og fortælling om stedet, også blive serveret smagsprøver.

Oplevelsen er ikke egnet for kørestolsbrugere.

Varighed: 1½ timer + transport (læs mere nedenfor).

Antal: fra 8 til 20 personer.

Pris: 250,- pr. person inkl. velkomstdrink

Booking

Oplevelsen bookes igennem os i forbindelse med din gruppebooking – kontakt receptionen på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk.

Praktisk info

  • Aldersgrænse: min. 18 år.
  • Oplevelsen foregår ved Nordisk Brænderi, Hjortdalvej 227, 9690 Fjerritslev. Vi anbefaler at I vandrer den smukke tur til brænderiet (ca. 2,5 km) eller lejer vores fede mountainbikes og tager turen derop på cykel (ca. 3,5 km).
  • Tilbydes kun i hverdagene (mandag – torsdag) og senest kl. 15.
  • Ved mindre grupper, anbefaler vi at I henvender jer direkte til Nordisk Brænderi og forespørger på en rundvisning.