Saunagus og gastrogus

Få en fantastisk, hyggelig og afslappende oplevelse i vores store, nye sauna i Havbadehuset!

Nyd varmen og udsigten til havbådene på stranden mens gusmesteren spreder dampen og duften fra de æteriske olier. En tur i saunagus er en fantastisk måde at slappe af på efter en frisk tur på mountainbike, gåben eller hestevogn i den fantastiske natur omkring Slettestrand.

I saunagus, hælder man vand, der er blandet med æteriske olier direkte på de glohede sten i saunaovnen, hvorved blandingen fordamper og fordeles i rummet. Vi har sørget for en gusmester som vil svinge håndklædet, fortælle røverhistorier og skabe lidt ekstra hygge i saunaen. Der vil også bliver serveret en lille overraskelse som giver ektstra varme i kroppen under seancen.

Oplevelsen er egnet for kørestolsbrugere.

Varighed: 1 time.

Antal: Fra 10 til 18 deltagere. Bemærk at der max kan være 18 i saunaen – er i flere end 18 personer, kan vi køre gus i 2 timer.

Pris: 150 kr./deltager ved min. 10 deltagere.

Gastrogus

Gastrogus er vores helt egen opfindelse og er allerede et kæmpe hit!

Vi skruer op for hyggen og giver jer saunaen for jer selv. Vi laver sansende gus med dufte der matcher de lokale brændevine, som vi serverer sammen med delikate lokale og hjemmelavede tapasanretninger.

En helt igennem fabelagtig oplevelse til de af jer der trænger til fællesskab og samvær på en dejlig ny måde.

Oplevelsen er egnet for kørestolsbrugere.

Varighed: ca. 2 timer.

Antal: Fra 10 til 15 deltagere.

Pris: 350 kr./deltager ved min. 10 deltagere.