Wellness, Vesterhavet og saunagus

Få en fantastisk, hyggelig og afslappende oplevelse, der kombinerer en forfriskende tur til Vesterhavet med den dejlige varme i vores skønne Havbadehus.

Vi skal nede til stranden for at nyde udsigten og den friske luft fra Vesterhavet. De modige får også mulighed for at hoppe i og tage sig en forfriskende dukkert i det kolde vand. Herefter går turen tilbage til vores skønne Havbadehus, som vi får helt for os selv. Vi skruer op for hyggen med musik og levende lys mens vi nyder det varme vand og saunaen. I saunagus, hælder man vand, der er blandet med æteriske olier direkte på de glohede sten i saunaovnen, hvorved blandingen fordamper og fordeles i rummet. Gusmesteren svinger håndklædet for at sprede dampen i saunaen, fortæller røverhistorier og sørger for den gode stemning. Der bliver serveret en lille overraskelse undervejs, som giver ekstra varme i kroppen under seancen.

Denne oplevelse er en fantastisk måde at slappe af på – den perfekte afslutning på dagen, uanset om der er tale om en aktiv dag i naturen eller en lang dag i kursuslokalet!

Oplevelsen er egnet for kørestolsbrugere.

Varighed: 2 timer.

Antal: 10 – 18 deltagere. Ved større grupper, kontakt os for at høre om mulighederne for at dele jer op i to hold.

Pris: 250,-/person

Booking

Oplevelsen bookes igennem os i forbindelse med din gruppebooking – kontakt receptionen på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk.

Praktisk info

  • Husk badetøj (der er gratis lån af én stor håndklæde pr. person med i prisen)
  • Der tages forbehold for ændringer til programmet pga. vejrforholdene.
  • Der tages forbehold for, at vi kan være pålagt coronarestriktioner fra myndighederne i forbindelse med brug af Havbadehuset.