Værd at vide
Slettestrand

Værd at vide

Herunder kan du finde praktisk information, som du kan have brug for i forbindelse med dit ophold i Slettestrand.

Ankomst og afrejse



  • Tjek-ind er fra kl. 15.00, hvor din feriebolig vil stå klargjort.

  • Afrejse fra ferieboligen senest kl. 11.00, hvor nøglen skal afleveres i receptionen og evt. udestående beløb afregnes.

  • Du er velkommen til at komme før og blive længere, da feriecenterets faciliteter står til rådighed hele dagen på både ankomst- og afrejsedagen.

  • Såfremt man kommer senere end kl. 18.00, bedes dette meddelt feriecentret, da enheden ellers vil blive lejet ud til anden side.


Din feriebolig


Linned

  • Priser på ferielejligheder og feriehuse er eksklusiv sengelinned og håndlæder.

  • Linnedpakke, bestående af sengelinned, lille håndklæde og badehåndklæde, kan forudbestilles eller lejes på stedet til DKK 90 pr. pakke.

  • Pakkeophold (weekendophold, kursusophold, aktiv ferie, ferie med sikkerhedsnet, rekreationsophold osv.) er altid inkl. linnedpakke.


I ferielejligheden/feriehuset forefindes ved ankomsten:

  • 1 køkkenrulle

  • 2 ruller toiletpapir

  • 1 karklud

  • 1 viskestykke

  • 3 tabs til opvaskemaskinen

  • Opvaskemiddel


Har man brug for yderligere tabs til opvaskemaskine toiletrulle osv. kan det købes i receptionen.

Rygning

  • Alle ferielejligheder og feriehuse er røgfri.

  • Ved rygning i enhederne pålægges der et gebyr for ekstra rengøring på DKK 1.500,-/enhed.

  • Der er mulighed for at ryge i “Fredspiben" vores lille pavillon som du finder i gården.


El-forbrug

  • Forudbetalt el-forbrug er altid inkluderet i prisen på din ferielejlighed eller feriehus.

  • Vi opfordre dig til at tænke på miljøet og undgå unødvendig brug af strøm. Du kan f.eks.:

    • Sluk lyset efter dig.

    • Skru ikke for højt op for varmen, og husk at slukke for varmen, når du lufter ud!

    • Vask op i hånden, hvis du kun har brugt nogle få glas/kopper.




Udstyr til udlåning

  • Vi har weekendsenge, højstole og mange hjælpemidler.

  • Alt udlånes uden beregning. Kontakt os med dine behov behov.


Slut-rengøring

  • Slut-rengøring foretages af Feriecentret, men indeholder ikke opvask og oprydning, hvilket gæster selv skal foretage.

  • Se vores afrejsetjekliste her.


Husdyr



  • Hunde og husdyr er velkomne på vores sted, dog ikke i ferieboligernes møbler og senge samt i restaurantens buffet-områder.

    • Gebyret pr. hund eller husdyr i ferieboligen er DKK 300 for ekstra rengøring.

    • Der opkræves yderligere gebyrer for rengøring og udskiftning af inventar, som ikke kan rengøres forsvarligt, såfremt der har været husdyr i møbler og/eller senge.



  • Vi har få, allergivenlige lejligheder, hvor husdyr ikke er tilladt. Det er derfor vigtigt, at du informerer os ved booking, hvis du medbringer husdyr på ferien.

  • Gebyret er ikke gældende ved godkendte servicehunde – dog skal de stadig oplyses ved booking.


Internet


Som gæst hos os, kan du gratis benytte dig af trådløst internet.

Netværk: Slettestrand
Kode: slet2016

Indkøbsmuligheder


På Feriecenter Slettestrand har vi et mindre udvalg af snacks, slik, drikkevarer, is mm. i receptionen, ligesom der er mulighed for bestilling af morgenbrød fra restauranten. Herunder nævnes de nærmeste steder for indkøb af dagligvarer.

  • 1,9 km fra Slettestrand: Hjortdal Købmand, Hjortdalvej 142, 9690 Fjerritslev. Åben dagligt fra kl. 8-19 (kl. 20 i sommerferien).

  • 8,4 km fra Slettestrand: Dagli`Brugsen i Tranum, Tranhøj 4, 9460 Brovst.

  • 10 km fra Slettestrand: Fjerritslev byder på et godt udvalg af supermarkeder, herunder SuperBrugsen, Netto, Aldi, Eurospar m.fl. samt en række spændende specielle butikker.


Opladning af el-bil


På Feriecenter Slettestrand har du naturligvis mulighed for at få ladet din elbil.

På selve feriecentret er der opsat to ladestandere fra Clever på parkeringspladsen ved Havbadehuset. Her skal du bruge et Type2 stik AC 11-22kW til din bil og du skal selv have kabel med! Ved Clevers ladestandere afregner du din opladning direkte med Clever. Hvis du har abonnementsordning kan du benytte den som du plejer med Clever Go ladebrik eller Clever app.

Hvis du ikke har abonnementsordning ved Clever kan du stadig lade med de fleste andre abonnementer ved at swipe din brik eller app. Der kommer et tillæg på din regning ud over den faste aftale du har. Prisen kan du se hvis du lader med app. Hubject aftalen dækker alle danske bilimportører, e-on, ionity og mange flere. Hubject samarbejdsaftalen gælder i hele EU.

Hvis du ikke kan starte ladningen med din aftale, så skal du installere Clevers app, tilknytte betalingskort og starte ladningen med app’en.

På Den Gamle Smedje/MTB campen er der et udvendigt 16A kraftstik. Du skal selv have kabel med! Her afregner du din opladning i receptionen til 3,50 dkk/kWh.

Vi gør opmærksom på at vores elinstallationer ikke er godkendt til mormorladere, og der må derfor udelukkende lades på de officielle standere fra Clever.

Diverse vejledninger


På vores Youtube kanal vil vi løbende lægge vejledninger op, som du kan få brug for under dit ophold. Lige nu kan du finde:

Glemte sager


Vi bruger meget tid på at finde og returnere glemte sager – tid, der ellers kunne bruges til at betjene vores gæster og sørger for, at alle får en god oplevelse under ferien. Vi opfordre derfor alle gæster til at foretage en grundig tjek af ferieboligen inden afrejse – også i skufferne/skaberne, under møblerne og i stikkontakterne!

Henvendelser vedrørende glemte sager

  • Kontakt receptionen på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk med en detaljeret beskrivelse af genstanden og hvor på feriecenter, den forventes at findes.

  • Finder vi genstanden, sender vi den gerne retur med pakkeposten. Bestil selv din pakkelabel hos Postnord, GLS eller DAO, og mail den til os på mail@slettestrand.dk, så sørger vi for at pakke den ind og aflevere den til forsendelse.


Procedure ved behandling af glemte sager:

  • Gæst fremsender selv pakkelabel på mail, hvorved vi pakker og sender det glemte for 50,- i administration.

  • Vi opretter pakkelabel, pakker og sender det glemte med GLS eller Dao. Pris for dette er 150,- inkl. pakkelabel og administration.


Glemte sager opbevares i 30 dage, hvorefter de afleveres til hittegodskontoret. Vi har desværre ikke mulighed for at opbevare glemte sager i længere perioder.