Kursus ved Vesterhavet med plads til fordybelse
Vores naturrige omgivelser danner de perfekte rammer til et dagsmøde eller kursusophold. Her er der ro til at fordybe jer i dagens formål, uden forstyrrelser fra f.eks. byens larm og trafik. Vi finder selv masser af inspiration i vores smukke natur. Det øger kreativitet og hjælper os med at tænke ud af boksen – mon ikke dine deltagere også kan få gavn af, at komme væk fra kontoret og hverdagens kendte rammer…
Når I trænger til en pause, kan den friske luft fra Vesterhavet give et pust af fornyet energi, evt. i kombination med en lille gåtur eller sjove aktiviteter.
Sjov teambuilding i naturen
Her i Slettestrand elsker vi at være aktive i naturen! Vi oplever, at det med at komme ud og bruge naturen giver enormt meget glæde og bringer os tættere sammen. Derfor tilbyder vi en række teambuilding aktiviteter og oplevelser, der kan styrke sammenholdet mellem deltagerne og hjælpe jer med at koble af. Vores gastronomiske teambuilding med Madsmedjen er især meget populære og kan varmt anbefales! Aktiviteterne kan enten bookes i forbindelse med et kursus eller som særskilt firmaarrangement.
Lyse mødelokaler med adgang for alle
Vores lyse mødelokaler er alle med flot udsigt til den omkringliggende natur. Her er der plads til op til 100 deltagere, og vi tilpasser selvfølgelig bordopstilling efter jeres ønsker og behov. Vi er et handicapvenligt kursuscenter med fuld tilgængelighed til både mødelokalerne og de øvrige faciliteter.
Lækker mødeforplejning, der afspejler naturen
I Restaurant Slettestrand følger vi årstiderne, og maden afspejler den natur, der omgiver os. Vores mødeforplejning er baseret på gode sæsonvarer fra spændende og entusiastiske producenter. Som kursusgæst, kan du derfor glæde dig til lækker og ærlig mad, tilberedt fra bunden.
Få et uforpligtende tilbud på dit næste kursus eller dagsmøde
Send os en forespørgsel med dine ønsker og behov. Du kan også kontakte os på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk.