Hestevognstur for kørestolsbrugere i Svinkløv Plantage | Foto: Kristian Skjødt

Tilgængelige naturoplevelser for alle

Vil du opleve naturen på egen hånd, kan vi varmt anbefale kørestolsruterne i Svinkløv Plantage, hvor du kan komme ud i skoven og omkring Slette Å. Eller tag en tur helt ned til Vesterhavet med hjælp af Slettestrands strandsti.

Spørg i receptionen for nærmere information om kørestolsvenlige ruter – eller læs bare videre for flere forslag til handicapvenlige aktiviteter og -oplevelser i Slettestrand.

Handicapvenlig strandsti i Slettestrand

Handicapvenlige aktiviteter i Slettestrand

Der findes mange forskellige årsager til, at folk kommer til Slettestrand, men for langt de fleste handler det om et ønske, om at opleve naturen.

Derfor er naturen tænkt ind i stort set alle vores aktiviteter, og vi bestræber os på, at gøre den tilgængelig for alle vores gæster – også dig, der sidder i kørestol eller på anden vis har særlige behov.

Lej specialudstyr til spændende naturoplevelser

Tag friheden med dig og udforsk Slettestrands betagende natur med leje af specialudstyr.
Kom helt ud i skoven i en vores Freedom joggere, få vinden i håret mens du triller ned ad vejen på en specialcykel eller få en skøn badetur mens du flyder rundt på Vesterhavets bølger i vores Havbadestol..

Udlejning af Freedom Jogger

Hestevognstur

En hestevognstur i den storslåede natur ved Vesterhavet er en sanselig og mindeværdig oplevelse – uanset dine forudsætninger. Med vores specialindrettede hestevogn kan kørestolsbrugere også få glæden af både turen og de medfølgende naturoplevelser. Læn dig tilbage og nyd vognens blide gyngen og hestehovenes rytmiske klip-klip, mens du ser den varierende natur glide forbi. Man kan godt forstå, hvorfor hestevognsturen er blandt de mest efterspurgte handicapvenlige aktiviteter på Feriecenter Slettestrand.

Forside
Guidet mountainbike tur i Slettestrand | Foto: Daniel Villadsen

Pandekagehygge med sang og musik

Tirsdag aften er pandekageaften i Slettestrand! Så kom og slut dagen af med friskbagte pandekager, der tilberedes over bål af Delfin beboerne, mens vi hygger os med sang og musik.

I sommerhalvåret er vi udendørs i gårdspladsen og på de lidt kølige eller våde dage rykker vi arrangementet indenfor.

Tjek kommende datoer og book her
Møde og spisning i Madsmedjen | Foto: Lars Veenstra

Festaften med live musik

Onsdag er altid en festdag i Slettestrand! Så glæd dig til en hyggelig aften med lækker mad, live musik og dans. I Restaurant Slettestrand står vi klar med en lækker 3-retters menu, der serveres på buffet – ofte efter det klassiske “suppe, steg og is” princip.

Peter, vores husorkester og Delfin beboerne spiller roligt musik under middagen og efter middagen spiller de op til dans og spreder smil og glæde.

Kontakt os for bordbestilling

Tilgængelige faciliteter på Feriecenter Slettestrand

Uanset om du er boende gæst på feriecenteret, er på ferie i området eller bor lokalt, så er du velkommen til at benytte dig af vores mange handicapvenlige faciliteter:

  • Havbadehuset
  • Træningsrum
  • Bålhygge i aktivitetsgården
  • Legeplads
  • Pejsestuen

Tilgængelige faciliteter på Feriecenter Slettestrand

Uanset om du er boende gæst på feriecenteret, er på ferie i området eller bor lokalt, så er du velkommen til at benytte dig af vores mange handicapvenlige faciliteter:

  • Havbadehuset
  • Træningsrum
  • Bålhygge i aktivitetsgården
  • Legeplads
  • Pejsestuen
Læs mere om faciliteterne

Værd at vide om handicapvenlige aktiviteter

  • Aktiviteterne tilbydes fra april-oktober.
  • Havbadehuset, træningsrummet, aktivitetsgården og legepladsen har åbent året rundt undtagen få lukkedage i december og januar.
  • Er du på Aktiv Ferie, er pandekagehygge og festaften med i prisen på dit ophold – tilmelding er derfor ikke nødvendig.
  • Kontakt receptionen for at høre om mulighederne for aktiviteter udenfor sæsonen eller for forslag til flere handicapvenlige aktiviteter i Slettestrand.