Inger Marie og hestevognen, 2015

Om Feriecenter Slettestrand – et sted bygget på familie og fællesskab

Feriecenter Slettestrand drives af familien Kronborg – på tværs af generationer. Nogle arbejder her til daglig, andre lægger vejen forbi til svømmetur, aftensmad eller familie sammenkomst.

Fællesskabet og kærligheden til stedet lever i os alle. Og det mærker man som gæst – i atmosfæren, nærværet og det uformelle rum, vi skaber sammen.

Familien Kronborg på skiferie i Slettestrand

En drøm der blev virkelighed i vestenvind

I 1999 overtog John og Inger Marie et feriecenter med skiftende ejere og en usikker fremtid. Sammen med gode venner og familie skabte de et sted, hvor alle kunne høre til – uanset forudsætninger.

Med støtte fra kommune og EU blev visionen virkelig. I dag lever den videre, båret af næste generation og vores fælles ønske om et sted med mening.

Ferie for alle – i alle livets faser

Vi tror på, at ferie skal være mulig for alle – børn, ældre, mennesker med handicap, grupper og familier i alle former. Det er en grundværdi og en praktisk tilgang til alt, vi gør.

Vores faciliteter og aktiviteter er tilgængelige og inkluderende. Rummelighed er ikke en ambition – det er en måde at være på.

Handicapvenlige aktiviteter
Kronborg familie sammenkomst i Madsmedjen | Foto: Kristian Skjødt

En levende del af lokalsamfundet

Vi er en del af det liv, der leves her – hele året. Vi støtter byfester, lokale foreninger og events som Sommerfest i Slettestrand og Vesterhavs Rock. Vi samarbejder med klubber, skoler og kommunen om at skabe liv og rammer for fællesskab.

Når man bor her, tager man del – og det gør vi med glæde. Det lokale engagement er ikke noget ved siden af feriecenteret. Det er en del af det.

Sommerfest i Slettestrand | Foto: Kristian Skjødt

Vi bor lige her – tæt på hinanden

De fleste af os bor tæt på feriecentret her i Slettestrand. Vi bruger det selv – til svømmeture, samvær, eftermiddagsmad og familie sammenkomster.

Det giver en naturlig og levende tilknytning til stedet. Vi er her ikke bare som værter – vi er her som naboer, familiemedlemmer og medmennesker.

Madsmedjen

Naturen er vores nabo og legeplads

Slettestrand er omkranset af hav, klitter, skov og hede. Naturen er ikke bare kulisse – den er medspiller og en del af oplevelsen. Vi samarbejder med Naturstyrelsen om stier og vedligeholdelse og inviterer gæster og lokale til aktivt samvær i det åbne landskab.

Se vores anbefaling for vandreruter
Solnedgang og hygge med familien | Foto: Kristian Skjødt

Tak for at vende hjem – igen og igen

Vi er dybt taknemmelige for de mange gæster, der vender tilbage til Slettestrand – som venner, der kender vejen. Det føles som at få besøg af nogen, der hører til.

De kommer, fordi de vil os. Fordi de mærker, hvad vi selv holder af: naturen, fællesskabet, bevægelsen – og den særlige stemning, hvor man både kan finde ro og få nye perspektiver.

Familiefest i Madsmedjens naturrige rammer | Foto: Kristian Skjødt

Bæredygtighed i mennesker og materialer

Vi forstår bæredygtighed bredt – som hensynet til både miljø, mennesker og lokalsamfund. Vi vil tage ansvar og gøre det godt for dem, der kommer efter os. Det gælder alt fra grøn drift til en rummelig arbejdsplads med plads til forskellighed. Her udvikler vi os – sammen og med omtanke.

Omtanke i Slettestrand

Hvis du vil have et drys af Slettestrand i din hverdag, kan du overveje…

  • Facebook: Feriecenter

    @fcslettestrand

    Aktiviteter & events, store som små nyheder og anbefalinger fra gæster.

    Følg med
    Feriecenter Slettestrand ligger smukt mellem skov og hav | Foto: Michael Kortbek
  • Facebook: Mountainbike

    @mtbslettestrand

    Åbne teknikhold og -guidede ture, events og lidt spornyt.

    Følg med
    MTB Kvindeweekend i Slettestrand | Foto: Kristian Skjødt
  • Instagram: Feriecenter

    @feriecenter_slettestrand

    Nyheder, naturoplevelser, madbilleder og vores søde hunde. Tag os endelige i dine billeder – så deler vi.

    Følg med
    Hund løber frit på stranden om vinteren | Foto: Kristian Skjødt
  • Instagram: MTB

    @mtbslettestrand

    Lidt af alt indenfor MTB fra os her i Slettestrand – tag os, når du er på MTB i Slettestrand, så deler vi.

    Følg med
    MTB Slettestrand instruktør, Esben Kronborg | Foto: Kristian Skjødt
  • Klub Slettestrand

    Nyhedsbrev

    Et ret uformelt og personligt nyhedsbrev med nyheder og fortællinger fra os her i Slettestrand.

    Tilmeld dig
    Feriecenter Slettestrand er et familieejet og -drevet feriecenter med fokus på bæredygtighed | Foto: Kristian Skjødt