Legepladsen på Feriecenter Slettestrand

Faciliteter på Feriecenter Slettestrand

Som gæst på Feriecenter Slettestrand har du adgang til en række faciliteter, der kan være med til at gøre ferien lige lidt sjovere eller hyggeligere.

Er du boende gæst har du fri adgang til alle faciliteter under hele opholdet. Ikke-boende gæster er også velkomne til at benytte sig af faciliteterne mod betaling.

Handicapvenlig legeplads på Feriecenter Slettestrand

Legepladsen – sjov, hygge & bevægelse

Slip børnene løs på den store udendørs legeplads, hvor alle kan være en del af legen og fællesskabet. Den handicapvenlige legeplads er skabt som et “Mini Slettestrand”, der stimulerer sanserne og giver sjove udfordringer, som også kan opleves i naturen.

Flere af redskaberne er velegnede til kørestolsbrugere og der er lagt en sti med gummibelægning midt gennem legepladsen, der gøre legepladsen tilgængelig for alle.

Bålhygge i aktivitetsgården

Glæd dig til hyggelige stunder i aktivitetsgården, hvor feriecenterets gæster inviteres til at samles omkring bålet og nyde naturens elementer i trygge og tilgængelige omgivelser. Området byder på bålplads, træstubbe, godt med brænde, picnic bænk samt snittegrej – perfekt til at nyde de enkle glæder ved naturen og ildens skær.

Er der ikke allerede tændt op i bålet, er du velkommen til selv at tænde op og skabe gode minder omkring bålet – uanset om det er madlavning over åben ild, snitteprojekter eller blot ro og nærvær i flammernes skær

Træningsrum på Feriecenter Slettestrand | Foto: Kjetil Løite

Værd at vide om træningsrummet

  • Ingen adgang til børn under 12 år i træningsrummet.
  • I pulsrummet er børn velkomne, da vi ofte laver rummet om til “tumle-rum”. Vi beder dog voksne holde øje med at børnene ikke benytter pulsmaskinerne.
  • Al brug af træningsfaciliteter foregår på eget ansvar.
  • Feriecenter Slettestrand er Anti Doping Danmark samarbejdspartner. Ved brug af træningsrummet accepterer du ADDs medlemsbetingelser.
  • Se træningsrummets åbningstider.
Tilgængelige fitnessfaciliteter med HUR træningsmaskiner for kørestolsbrugere | Foto: Kjetil Løite

Træningsrum i Slettestrand

Træningsfaciliteterne i Slettestrand består af to rum, hvoraf det ene er et styrkerum med træningsmaskiner fra HUR, som er udviklet særligt til kørestolsbrugere. Derudover har vi TRX, elastikker, bosu og traditionelle træningsredskaber, løsvægte mm.

Det andet rum er et pulsrum med Indoor Cycling, crosstræner, bordtennis og romaskine. Træningsrummene findes i kælderetagen og der er adgang med elevator.

Billetpriser til træningsrummet

Engangsbillet
10-turskort
Månedskort*
Halvårskort*
45,-
350,-
350,-
980,-

* Kortet er personligt.

Pejsestuen – spil, hygge og afslapning

Med bløde loungemøbler og en knitrende pejs, er Pejsestuen det ideelle sted til afslapning og samvær.

Her kan du udfordre vennerne i bordfodbold eller billard, hygge dig med et godt brætspil, eller fordybe dig i en god bog. Du er også velkommen til at hente en forfriskning fra baren, som du kan nyde i pejsestuens behagelige omgivelser.

I Havbadehuset kan du slappe af i varmtvandsbassinet og den store sauna med udkig mod Vesterhavet

Havbadehuset Slettestrand
MTB Slettestrand instruktør, Esben Kronborg | Foto: Kristian Skjødt

Madsmedjen – natur, ild & fællesskab

Madsmedjen ligger på vores gård, Den Gamle Smedje, ca. 1,5 km fra feriecenteret. Her skaber vi oplevelser med naturen, madlavning og fællesskabet i centrum.

De rustikke omgivelser danner rammen om alt fra hyggelige fester med familie og venner til uformelle kurser og teambuilding med kollegaer.

Lær mere om Madsmedjen
Kurv med spiselige planter sanket i Svinkløv Plantage | Foto: Jens Thimm Valsted

Mountainbike Slettestrand

Slettestrand er hjem til nogle helt fantastiske mountainbike faciliteter – ikke for at nævne de kilometervis af fede spor lige udenfor døren.

Om du er helt ny til mountainbiking eller har været i gang i mange år, er du sikker på at finde masser af spændende MTB oplevelser hos os.

Mere MTB, tak