Oplev den vilde natur, det brusende Vesterhav, den rå vind på kinderne og den mest fantastiske stjernehimmel i mørket på et vinterophold i Slettestrand.
De mørke vintermåneder er et helt fantastisk tidspunkt at komme, hvis du for alvor vil opleve Slettestrand i både Storm & Stilhed. Det barske vintervejr ved Vestkysten har for længe siden fjernet al spor af sommerturisterne, og stilheden står nu i stærk kontrast med det stormende Vesterhav.
Tilbage er den rå Vestkystnatur og de få mennesker, for hvem det er gået op for, at vinteren byder på lige så mange fantastiske naturoplevelser, som de øvrige årstider.
Her på feriecenteret bruger vi de stille vintermåneder til vedligeholdelse, forbedringer, produktudvikling og forberedelser til en ny sæson. Vi holder åbent for udlejning af ferielejligheder og -huse med selvforplejning.
Din feriebolig byder på et fuldt-udstyret køkken, varme og god WiFi – så du har også mulighed for at passe dit arbejde herfra. Linnedpakke med sengelinned og håndklæder kan lejes efter aftale.
I Havbadehuset kan du nyde varmen i det skønne varmtvandsbassin og sauna med udsigt udover klitterne mod stranden og Vesterhavet. Du får også fri adgang til den store udendørs legeplads, aktivitetsgård med bålplads mm. samt træningsrummet og indendørs bordtennis.
Der er mulighed for at leje en mountainbike og køre en tur på de fede spor i Svinkløv Plantage. Kunne du tænke dig en guidet tur (på cykel eller på gåben) eller et MTB teknikkursus, kan det også lade sig gøre – så længe vores guider og instruktører ikke er booket til anden side.
Naturen har selvfølgelig altid åbent og husk: med den rigtige påklædning er der ikke noget, der hedder “det forkerte vejr”…
Skal julen og/eller nytår fejres i Slettestrand? Vores Vinterhi priser gælder også i hele juleferien, så det er en super mulighed, hvis du søger et billigt og uhøjtideligt jule- eller nytårsophold.
Her kan dig og familien sætte farten ned og bare nyde naturen og samværet. Ønsker I ikke selv at stå med madlavningen til “de store dage”, kan vi varmt anbefale vores gode naboer i Tranum, “Vestvendt”, der tilbyder både jule- og nytårsmenuer som lækker takeaway.
Kontakt os via formularen herunder med dine ønsker og behov – så vender vi tilbage med et tilbud til dig 🙂