Fra 6.185,- /voksen
En helt fantastisk ferieoplevelse for dig, der er udviklingshæmmet eller på anden vis har særlige behov, og gerne vil tage på ferie uden din institution.
I Slettestrand skaber vi trygge rammer til din ferie, støtter dig undervejs og sørger for aktiviteter og oplevelser under ferien. Vi kalder det ”Ferie med Sikkerhedsnet”.
Ferie med sikkerhedsnet er et aflastningsophold, der kan tilpasses efter, hvor mange dage du har lyst til og mulighed for at være af sted. Du bestemmer også, om du vil komme alene, med din kæreste eller med en god ven eller veninde fra dit bofællesskab. Under opholdet bor du i en ferielejlighed eller handicapvenlig lejlighed med 2-3 separate soverum, som du enten kan dele med en anden eller have hele lejlighed til dig selv.
Planlægning af din ferie sker i samarbejde med Inger Marie Kronborg, der er medejer af Feriecenter Slettestrand. Inger Marie har mange års erfaring med at støtte personer med nedsat funktionsniveau – både i sin rolle her på feriecenteret og via sit tidligere arbejde på Brangstrupskolen på Fyn. Hun er desuden uddannet speciellærer.
Et hold af uddannede pædagoger og friske hjælpere står klar til at give dig den nødvendige støtte under opholdet. Det kan f.eks. være afhentning på banegård eller rutebilstation, hjælp ved medicinbrug, hygiejne, udlevering af lommepenge og andre individuelle behov.
Se vores ferieboligerUgen byder på et program af planlagte aktiviteter, udflugter og hyggestunder, der er med til at sikre det sociale samspil mellem deltagerne samt gør det til en oplevelsesrig ferie fyldt med gode minder. Vi har mulighed for at fokusere på de aktiviteter, som du kan lide. Det kan for eksempel være svømning, ridning, cykling, fodbold mm.
Aktiviteter og oplevelser finder sted i tæt samspil med vores boenhed Delfinen, hvor der bor otte unge, aktive mennesker med handicap. De arbejder i dagbeskæftigelse på feriecentret og kender huset ud og ind.
Ferie med Sikkerhedsnet er inklusive helpension, hvilket betyder at du hver dag kan nyde en lækker morgenmad, frokost og aftensmad i Restaurant Slettestrand. Alle måltider serveres på buffet og tilberedes her i huset med udgangspunkt i gode og lokale sæsonvarer.
Har du brug for specialkost, f.eks. på grund af diabetes, en fødevareallergi, eller hvis du er på skånekost, vil vi gøre vores bedst for at imødekomme dine behov.
Kontakt os for at høre mere eller tilmelde dig Ferie med Sikkerhedsnet i Slettestrand…