Den omkringliggende natur byder på vandre- og cykelruter i Svinkløv plantage, langs kysten eller ved Lien. Har du behov for fysisk træning eller genoptræning får du fri adgang til vores varmtvandsbassin og træningsrum, som begge er med fuld tilgængelighed. Du kan besøge et af de mange gallerier i området, eller bare slappe af i din ferielejlighed og blive genopladet.
I Restaurant Slettestrand får du god og ærlig mad, der tilberedes fra bunden af sæsonens lokale råvarer. Vi har særlig fokus på økologi, dyrevelfærd og nærhed, og vi samarbejder med en række lokale producenter, der deler vores værdier.
Datoer for rekreationsophold i 2022
- Torsdag d. 3/3 til torsdag d. 10/3
- Mandag d. 24/10 til mandag d. 31/10
Du er altid velkommen til at forespørge på plads i øvrige perioder indenfor månederne marts til juni og august til medio november. Her vil det dog som udgangspunkt være ophold på egen hånd uden planlagte aktiviteter som en del af opholdet, men hvor centrets faste udbud af faciliteter kan benyttes på egen hånd.
Priser i DKK for rekreationsophold
1 person i ferielejlighed: 9.020,-
1 person i handicaplejlighed: 9.950,-
Der tages forbehold for mindre prisreguleringer.
Priserne er inklusiv:
- 7 overnatninger
- Helpension* inkl. eftermiddagskaffe og kage
- Deltagelse i alle planlagte aktiviteter ifm. opholdet (læs mere nedenfor)
- Fri adgang til faciliteterne
- Linnedpakke**, opredning, slut-rengøring samt én ekstra rengøring/opredning ca. midtvejs i opholdet efter behov
* Helpension omfatter: morgenbuffet, frokostbuffet og dagens menu på buffet, gældende fra aftensmåltidet på ankomstdagen til og med morgenbuffet på afrejsedagen. Måltiderne er ekskl. drikkevarer.
** Linnedpakke er inklusive sengetøj, ét stort håndklæde og ét lille håndklæde.
El-forbrug er ikke inkluderet i opholdet og afregnes ved afrejse til 3,50 kr. /kW.
Planlagte aktiviteter inkluderet i opholdet
- 2 x vandgymnastik
- 1 x saunagus
- 1 x yoga
- 1 x guidet vandretur med tidligere direktør John Kronborg
- 1 x sanketur (og bålhygge)
- 1 x pandekagehygge med fællessang (tirsdag)
- 1 x hyggeaften med husorkestret og 3-retters menu (onsdag).
- 1 x sang- og foredragsaften med tidligere direktør John Kronborg
Tilskud til dit rekreationsophold
Du har mulighed for at søge om tilskud til dit rekreationsophold fra en række fonde og foreninger. For at gøre arbejdet lige lidt nemmere for dig, har vi samlet en liste over dine muligheder – se listen her. Har du behov for råd og vejledning hertil, er du altid velkommen til at kontakte os.
Book dit rekreationsophold nu!
Er du klar til at booke dit rekreationsophold i Slettestrand? Så udfylde formularen nederste på siden, og vi kontakter dig hurtigst muligt. Vi kan også kontaktes på mail@slettestrand.dk, og indenfor vores bookingafdelings åbningstider kan du ringe på tlf. 9821 7044.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Slettestrand.
Ferie med omtanke for mennesker
Feriecenter Slettestrand er et handicapvenligt feriested, der er godkendt indenfor alle handicapkategorier under God Adgang. Det er vores drøm at skabe et feriested med plads til alle, uanset forudsætninger.
Vi tilbyder både ferielejligheder og handicap tilgængelige lejligheder med loftlift og elevationsseng. Ved booking af dit rekreationsophold bedes du tydeligt at tilkendegive, hvorvidt du ønsker – eller ikke ønsker – handicapvenlig feriebolig. Har du behov for det, tilbyder vi også gratis udlån af diverse hjælpemidler under opholdet.
Vi gør opmærksom på, at vores sted primært fungerer som feriested og man skal derfor, som rekreationsgæst hos os være indstillet på, at der kan være ”leben” fra andre gæster.