Havbadehuset opføres som en selvstændig bygning på det areal hvor vi tidligere havde en multibane (der vil komme et andet, omend lidt mindre, alternativ til multibanen). Omklædningsrum og bassin vil blive yderst handicapvenligt og tilgængeligt for alle. Både omklædningsrum og bassin bliver større end det nuværende.
Havbadehuset kommer til at indeholde:
- 32 gr. varmtvandsbassin med fuld tilgængelighed
- Handicapvenlig sauna og behandlerrum
- Familieomklædningsrum
- Handicapvenlige omklædningsrum med heldækkende loftlift og direkte adgang til bassin
- Varmepumper og isolering efter højeste energistandard
- Den førende vandrensningsteknologi
Byggeriet opføres i samarbejde med:
Byggefirmaet Keld&Johs, HME, Kaj Rasmussen VVS, Klim El, VenTek, Fjordblink og Nykredit.
Havbadehuset opføres så miljørigtigt som det lader sig gøre for et varmtvandsbassin, efter BR2015 med fokus på lavt energiaftryk og vedligehold i hele bygningens levetid.