Vandgymnastik for alle
Kom til vandgymnastik i vores skønne varmtvandsbassin, hvor alle kan være med! Holdet varer en time og du skal regne med at få pulsen op. Øvelserne er dog skånsomme og det varme vand er godt for muskler, led og eventuelle skavanker. Underviser er selveste fruen, Inger Marie!
Havbadehuset er oprettet med fuld tilgængelighed i hele bygningen, og der findes to handicapvenlige omklædningsrum med heldækkende loftlift og direkte adgang til bassinet. Vores vandgymnastik hold er derfor også tilgængelig for dig, der sidder i kørestol. Du er selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os og høre mere, hvis du har brug mere nærmere information heromkring.
Se kommende datoer og tilmeld dig her.
Saunagus
Slut dagen af med en dejlig omgang saunagus i Havbadehuset. Her kan du slappe af, nyde varmen og få løsnet ømme muskler op i den store sauna mens du nyder udsigten over klitterne.
I saunagus, hælder man vand, der er blandet med æteriske olier direkte på de glohede sten i saunaovnen, hvorved blandingen fordamper og fordeles i rummet. Når gusmesteren svinger håndklædet, fyldes saunaen med skønne dufter fra de æteriske olier og tankerne føres tilbage til naturen. Undervejs vil gusmesteren underholde med røverhistorier og sørge for en god og hyggelig stemning i saunaen.
En sanselig oplevelse for både krop og sind!
Tilgængelighed: Havbadehuset er opført med fuld tilgængelighed – oplevelsen er derfor også velegnet til kørestolsbrugere mm.
Se kommende tider og tilmeld dig her!
Kreakasse
Lav dit eget lille kreative værksted med en af vores kreakasser, der kan lånes i receptionen. Lad dig inspirere af naturen og de smukke omgivelser! Kassernes indhold kan variere lidt men kan f.eks. byde på indeholde perle, palietter, lim og glimmerlim, stentuscher, ispinde, elastik satm inspiration til sjove kreationer.
Kassen skal returneres i receptionen hver dag, så andre også har mulighed for at få glæde af den.
Pejsestue
I hovedbygningen finder du på 1. salen vores hyggelige pejsestue med billard, bordfodbold, brætspil og sofagrupper. Her kan du slappe af på en regnvejrsdag med en kop kaffe, spil og hygge. Der er adgang til pejsestuen med elevator.
Velvære - massage, zoneterapi mm.
Hjælp i varmvandsbassin
Der er adgang til vores varmvandsbassin med sauna under dit ophold. Mod forudbestilling kan personer med et handicap tilkøbe hjælper i forbindelse med brug af bassinet.
+45 98 21 70 44
Massage og zoneterapi
Massage og zoneterapi kan bestilles direkte ved vores samarbejdspartner Klinik Slettestrand.
Behandlinger kan finde sted ved klinikken få hundrede meter fra feriecenteret eller i feriecentrets behandlerrum. Tid bestilles direkte ved Susanne, som ejer klinikken.
Priserne varierer alt efter behandling.
Klinik Slettestrand v/Susanne Anisimow
+45 21 74 22 63
Yoga
En skøn og rolig yogapraksis, hvor alle kan være med! Vores uddannede yoga instruktør guider dig igennem en række øvelser og tilpasser timen efter deltagernes niveau.
Yoga er smidigheds- og styrketræning med fokus på at træne kropsstammen og alle de små muskler som vi ofte glemmer at bruge i hverdagen. Man går dybt ind i strækkene og det er fantastisk træning som supplement til hård pulstræning. En fantastisk måde at starte dagen på, hvor kroppen bliver vækket med skønne strækøvelser og dybe indåndinger.
>> Se kommende hold og tilmeld dig her