Book dit vinterhi ophold nu!
De mørke vintermåneder er et helt fantastisk tidspunkt at komme, hvis du for alvor vil opleve Slettestrand i både Storm & Stilhed. Det barske vintervejr ved Vestkysten har for længe siden fjernet al spor af sommerturisterne, og stilheden står nu i stærk kontrast med det stormende Vesterhav. Tilbage er den rå Vestkystnatur og de få mennesker, for hvem det er gået op for, at vinteren byder på lige så mange fantastiske naturoplevelser, som de øvrige årstider.
Et vinterhi ophold i Slettestrand er inklusive:
- Overnatning i ferielejlighed eller -hus til nogle helt særlige priser.
- Adgang til Havbadehuset med varmtvandsbassin og sauna indenfor vinteråbningstiderne.
- Fri adgang til træningsrummet, den store udendørs legeplads og aktivitetsgården med bålplads m.m.
- Mulighed for tilkøb af MTB-udlejning, teknikkurser og guidede ture.
- Vind i håret, røde kinder og ufatteligt højt til himlen.
Her på feriecenteret bruger vi de stille vintermåneder til vedligeholdelse, forbedringer, produktudvikling og forberedelser til en ny sæson. Vi holder åbent for udlejning af ferielejligheder og -huse med selvforplejning. Din feriebolig byder på et fuldt-udstyret køkken, varme og god WiFi – så du har også mulighed for at passe dit arbejde herfra. Linnedpakke med sengelinned og håndklæder kan lejes efter aftale.
I Havbadehuset kan du nyde varmen i det skønne varmtvandsbassin og sauna med udsigt udover klitterne mod stranden og Vesterhavet. Du får også fri adgang til den store udendørs legeplads, aktivitetsgård med bålplads mm. samt træningsrummet og indendørs bordtennis. Der er selvfølgelig også mulighed for at leje en mountainbike og køre en tur på de fede spor i Svinkløv Plantage. Kunne du tænke dig en guidet tur (på cykel eller på gåben) eller et MTB teknikkursus, er det også en mulighed, såfremt vores guider og instruktører ikke er booket til anden side. Naturen har selvfølgelig altid åbent og husk: med den rigtige påklædning er der ikke noget, der hedder “det forkerte vejr”...
Priser for et vinterhi ophold 2024/2025
Gælder ved ophold fra mandag d. 2. december 2024 til torsdag d. 6. februar 2025.
- Ferielejlighed 4 personer, 2 soverum: 770,-
- Ferielejlighed 6 personer, 3 soverum: 930,-
- Handicaplejlighed 4 personer, 2 soverum: 930,-
- Handicaplejlighed 8 personer, 4 soverum: 1.665,-
- Strandfogedhuset, 5 soverum: 1.520,- (min. 2 nætter)
- Feriehus Østersvej, 6 soverum: 1.695,- (min. 2 nætter)
Priserne er pr. feriebolig pr. døgn inkl. slut-rengøring, el-forbrug og adgang til Havbadehuset, såfremt der er åbent.
Tilkøbsmuligheder
Linnedpakke: 90,- /person
Tillæg for husdyr i ferieboligen: 300,- /hund
MTB-udlejning: fra 277,50 /dag for boende gæster.
Det kan du forvente, når du kommer på et Vinterhi ophold i Slettestrand...
Vi holder åben for: udlejning af ferielejligheder og -huse, samt MTB-udlejning. Vores aktivitetsprogram byder på vandgymnastik og yoga, og der er mulighed for guidede vandreture, MTB teknikkurser osv. efter aftale forud for dit ophold.
Havbadehuset: holder åbent det meste af vinteren, men med reducerede åbningstider og få lukkedage. Se de aktuelle åbningstiderne for Havbadehuset her!
Vi lukker ned for: køkkenet og den øvrige hovedbygning. Receptionen er som udgangspunkt ubemandet, men vi sørger selvfølgelig for, at der er folk til stede til at tage godt imod dig, og at du altid kan komme i kontakt med os under opholdet.
Arrangementer på minimum halvandet døgn: er velkomne til at kontakte os og forespørge på muligheden for at komme hos os i vinterhi perioden.
Booking
Send os en forespørgsel om ophold via nedenstående formular, eller kontakt os på tlf. 9821 7044 eller mail@slettestrand.dk. Du har nu også mulighed for at tjekke ledige datoer og booke din feriebolig online.
Vi glæder os til at høre fra dig samt byde dig velkommen hos Feriecenter Slettestrand.