Vi vil vise omtanke i vores
energiforbrug

God energi til din ferie

Der skal meget energi til, for at holde et feriecenter kørende. Derfor er vi meget opmærksomme på vores energiforbrug, og arbejder løbende på at blive mere effektive og mere bevidste om vores udnyttelse af denne værdifulde ressource.

Det gør vi, fordi:

  • Vi vil bidrage til mere effektiv udnyttelse af klodsens ressourcer.

  • Vi vil skubbe til markedet og øge andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug.

  • Vi vil minimere CO2-udledningen og luftforureningen forbundet med fossile brændstoffer.


Vi skal vise omtanke i vores energiforbrug


Vi er allerede kommet langt i vores arbejde med at minimere feriecenterets energiforbrug – bl.a. ved at skifte det gamle oliefyr ud til vedvarende energi fremstillet af dansk vindkraft, samt løbende energioptimeringer omkring feriecenteret. Nu ligger vores fokus på at fortsætte det gode arbejde, vi har sat i gang så vi kan yderligere minimere vores energiforbrug og sørge for, at vi ikke bruger mere, end vi har behov for. Udover løbende energioptimeringer omkring feriecenteret, er vi også opmærksomme på vores egne handlinger og vaner, samt kommunikation med gæsterne omkring energibesparelserne under ferien.

Vores fokusområder: 

  • Energioptimeringer af vores fysiske rammer

  • Klogere og mere bevidst energiforbrug

  • Bedre kommunikation med gæster og personalet om energiforbrug

  • Inspirere andre til at kigge på deres energiforbrug


De ovenstående fokusområder taler ind i FNs 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, og især følgende delmål:

FN Verdensmål 3,9
Delmål 3,9
FN Verdensmål 7,2
Delmål 7,2
FN Verdensmål 7,3
Delmål 7,3
FN Verdensmål 13,3
Delmål 13,3

100 % vedvarende energi


Vi kan ikke drive vores feriecenter uden at forbruge energi. Men vi kan være med til at styre, hvor vores energi kommer fra. Derfor har vi valgt udelukkende at anvende strøm fra danske vindmøller, da el produceret fra vind er kendetegnet ved ikke at medføre CO2-emission (se el-deklarationen for vindenergi). Den grønne strøm køber vi gennem elhandelsselskabet Scanenergi, som via oprindelsescertifikater er vores garant for, at hele vores elforbrug stammer fra danske vindmøller.

Vores skift fra det gamle oliefyr til vindenergi har derfor været et vigtigt skridt ift. at minimere vores CO2-udledning. Desuden er vi med til at investere i vedvarende energikilder, den grønne omstilling og Danmarks position som førende indenfor vindenergi.

Vi investerer i grønne initiativer


Udover at minimere vores egne CO2-udledning, ønsker vi at bidrage til yderligere at nedbringe verdens samlede CO2-udledning ved at investere i forskellige grønne initiativer andre steder i verden.

Helt konkret betyder det, at vi udregner hvor meget CO2, vi havde udledt, hvis vi ikke valgte vindenergi. Det bruger vi som målestok, når vi skal investere i forskellige KLIMAtiltag for at nedbringe et tilsvarende mængde CO2 andre stede i verden. Klimatiltagene bliver udvalgt af vores energipartner, Scanenergi - se hvilke tiltag og projekter, der bliver investeret i gennem klimatiltag i 2021/2022.

Det betyder samtidig, at vores fulde strømforbrug har to grønne blade:

  • ét blad for at være CO2-neutral fra danske vindmøller

  • og ét blad, fordi vi yderligere nedbringer den samlede CO2-udledning målt ud fra vores energiforbrug.


Mindre CO2 og mere grøn natur - ja tak!


Naturen spiller en helt centrale rolle i vores virksomhedskoncept. Det er den primære årsag til, at mange af vores gæster vælger at besøge os, og er derudover også grunden til, at vi selv har valgt at bosætte os i Slettestrand. Vi gøre selvfølgelig alt, hvad vi kan for at passe på naturen, men vi har også fokus på naturformidling og genetablering af naturen.

Derfor har vi valgt at investere i KLIMAskov, som i vores øjne er et rigtig spændende tiltag fra vores energipartner, Scanenergi. Med udgangspunkt i vores eget forventede energiforbrug for året, planter vi træer her i Danmark, som i løbet af deres levetid optager CO2 svarende til den mængde, vi havde udledt, hvis vi ikke havde valgt vedvarende energi.

I 2022 har Scanenergi plantet 21.780 træer fordelt på 16 sorter, hvoraf vi har bidraget med 1.000 træer. KLIMAskov er fredskov og dermed et område, der er beskyttet mod f.eks. rydning og kreaturgræsning - også i fremtiden. Vi er dermed med til at sikre grønne naturområder for fremtidige generationer, samtidig med, at vi styrker biodiversitet.

Energioptimeringsløsninger omkring feriecenteret


Vi arbejder løbende med at minimere vores energiforbrug gennem en række energioptimeringsløsninger omkring feriecenteret. Det kan f.eks. være

  • opsætning af sensorer til at tænde lysene i offentlig områder

  • skift til LED-pærer

  • forbedret isolering

  • skift af elprodukter og hvidevarer til energibesparende udgaver


Det er vigtigt for os at påpege, at vi ser det som en process, som vi potentielt kommer til at arbejde med over flere år, da vi i henhold til vores inkøbs- og forbrugspolitik venter med at skifte tingene ud indtil behovet opstår. Det gør vi for at minimere CO2-udledningen i forbindelse med produktion, transport og emballering af nye produkter samt bidrage til mere effektiv udnyttelse af klodsens ressourcer.

<< Se hvordan vi ellers arbejder med bæredygtighed i Slettestrand