Vi passer på verdens have ved at minimere
vores affald

Mindre affald og bedre affaldssortering

Som en vigtig led i vores arbejde med bæredygtighed, har vi fokus på at minimere vores affald samt øge genanvendelsen af de ressourcer, vi bruger gennem forbedret affaldssortering.

Det gør vi, fordi:

  • vi vil reducere mængden af affald, der ender i vores smukke natur.

  • vi vil bidrage til mere effektiv udnyttelse af klodens ressourcer.

  • vi vil minimere CO2-udledning i forbindelse med produktion af nye produkter.


Vi tager ansvar for vores affald


Som feriecenter vil vi gå forrest og vise, hvordan man kan tage ansvar for sit affald, til gavn for både det lokale- og globale miljø. Vi arbejder på at minimere den mængde affald, vi producere i forbindelse med den daglige drift af feriecenteret. Dertil har vi øget fokus på affaldssortering, med det formål at genanvende så meget som muligt.

Vores handlingsplan:

  • Vi vil altid undersøge mulighederne for reparation inden vi kasserer det gamle og køber nyt.

  • Vi vil få styr på madspild i køkkenet og fra buffeten.

  • Vi vil faciliteter bedre affaldssortering i vores ferieboliger og fællesområder.

  • Vi vil uddanne vores personale om bedre affaldssortering.

  • Vi vil blive bedre til at kommunikere med vores gæster omkring affaldssortering.

  • Vi vil fortsætte med at indsamle henkastet affald, når vi færdes i naturen.


De ovenstående målsætninger taler ind i FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling, og især følgende delmål:

FN Verdensmål 11,6
Delmål 11,6
FN Verdensmål 12,2
Delmål 12,2
FN Verdensmål 12,3
Delmål 12,3
FN Verdensmål 12.5
Delmål 12,5
FN Verdensmål 14,1
Delmål 14,1
FN Verdensmål 15,1
Delmål 15,1


 

Guide til affaldssortering i Slettestrand


Vi beder dig som gæst, om at hjælpe os i dette tiltag, ved at sortere dit affald under dit besøg hos os. For at hjælpe dig godt på vej, har vi udarbejdet den nedenstående guide til affaldssortering hos Feriecenter Slettestrand. Tag endelig fat i os, hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere vejledning, eller hvis du har forslag til, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre.
Pantflasker og -dåser

Pantflasker og -dåser stilles på bordet i lejligheden. De går til vores bofællesskab Delfinen, der bruger pengene fra pant til deres årlige sheltertur.

Drikkedåser
Genanvendelige ressourcer

De følgende genanvendelige ressourcer sorteres fra og lægges i de relevante containere uden pose:

  • Glas - glas og glasflasker uden pant. Skal være tømt men behøves ikke skylles/vaskes.

  • Papir & pap - skal være rent og tørt!

  • Blød & hårdt plast - skal være tømt men behøves ikke skylles/vaskes.

  • Metal - f.eks. metaldåser. Skal være tømt men behøves ikke skylles/vaskes.

  • Batterier


Glas  Papir & Pap  Blød- og hård plast  Metal  Batterier
Bioaffald

Bioaffald er f.eks. al madrester, køkkenrulle, servietter, mad i emballage, blomster osv. Der hænger en pose  til bioaffald i lejligheden - husk at lukke posen inden den kommer i containeren!

Bioaffald
Restaffald

Vores container til restaffald bruges kun til det, der ikke kan sorteres i én af de ovenstående fraktioner. Det kan f.eks. være tekstil, chipsposer, bleer og cykeldæk. Der hænger en pose til restaffald i lejligheden - husk at lukke posen inden den kommer i containeren!

Restaffald

OBS! Containere til genbrug, bioaffald og restaffald findes under trappen ved hver lejlighedsblok og ved feriehusene. 

Affaldssorteringsguide | Feriecenter Slettestrand

<< Se hvordan vi ellers arbejder med bæredygtighed i Slettestrand