Vi er stolte over at kunne præsentere vores faste samarbejdspartnere herunder:
Rokkedahl frilandskylling
Vi får frilandskyllinger fra Rokkedahl. Rokkedahls kyllinger er vokset op med adgang til det fri og hos Rokkedahl har de en brændende passion for dyrevelfærd, miljø og god smag. Det hele starter med at give de fritgående kyllinger adgang til mark og enge, hvor de kan gå som de vil. Sådan en lille detalje gør nemlig en verden til forskel for kvaliteten af den kylling, der serveres. Rokkedahls kyllinger kan alle spores tilbage til Rokkedahl Landbrug og er naturligvis ikke tilsat lage eller andre tilsætningsstoffer.
Himmerlandskød
1. klasses ungkvæg fra Himmerland. Opdrættet med respekt for dyrene. Kort transporttid til slagteriet og fuld fokus på at undgå stress, til gavn for dyrevelfærd og kødkvalitet. Professionelle slagtere garanterer de bedste udskæringer, samt den perfekte modning. Vi køber stort set alt vores kalve og oksekød fra Himmerlandskød.
Thise økologisk mejeri
Mælk fra danske økologer bliver til nogle af verdens bedste oste. Kompromisløs økologisk kvalitet med klassikere som Vesterhavsost og blå kornblomst er altid at finde på vores menuer. Vi bruger så mange oste som muligt fra Thise.
Friske fisk fra små kystbåde
Vi køber frisk fisk fra firmaet KYST og fra Thorupstrand. Det har vi valgt, fordi fisken fra de små kystbåde er kortere tid undervejs, og det kan smages. Derudover er den type fiskeri bæredygtigt, både på havet og i lokalsamfundene.
Grønt fra lokale marker
Vi får så mange grøntsager som muligt fra lokale samarbejdspartnere: F.eks. Pia, fra Naturbruget i Tranum, der dyrker alverdens flotte, økologiske salater, kål, rodfrugter, krydderurter og meget mere.
Øko-æg fra Bøgebæk
På vores morgenbuffet og frokostbuffet finder du lækre æg med solgule blommer fra Bøgebæk økologi. Her går hønsene frit blandt masser af grønt og rodemateriale, og det giver ikke kun god dyrevelfærd, men også en fantastisk smag. Ved at lade hønseflokken leve i frugtplantagen, holdes den sund, mens hønsene går i tryghed og hygger sig med nedfaldsfrugt som æbler, pærer og blommer.
AB Catering, vores faste samarbejdspartner
Vi anvender så mange økologiske kolonialvarer som muligt fra AB Catering. Vi bager udelukkende med økologisk hvedemel og vi bruger kun økologisk smør.
Alt godt til vinkortet fra Kjær & Sommerfeldt
Vi samarbejder med Kjær & Sommerfeldt, som løbende forsyner os med kvalitetsvin som prosecco, rosé og mange andre gode vine.
Naturen omkring os - smage der ikke kan kopieres!
Vi låner med nænsom hånd fra naturen, der omgiver os. Vi bruger svampe, hyben, porse, blomster, frugter, bær og andre spændende ting fra den nordjyske natur. De vilde råvarer tilføjer smage til vores mad, som er helt unikke for netop vores område og den årstid det er sanket i. Vi bestræber os altid på at behandle naturen med respekt, og vi er derfor skånsomme i vores brug af naturens vilde råvarer. Vi har en professionel urtenørd i huset, der garanterer vores gæsters sikkerhed. Alle de vilde ingredienser vi bruger, er sanket steder, hvor der er fri for forurening, og hvor vi har tilladelse til at sanke.
Læs mere om vores arbejde med bæredygtighed i køkkenet og hvordan vi serverer Mad med Omtanke...