Pandekagehygge
Tirsdag aften er pandekageaften i Slettestrand! Vi står klar med friskbagte pandekager, der tilberedes over bål af Delfin beboerne, og vi hygger os med sang og musik. I sommerhalvåret er vi udendørs i gårdspladsen og på de lidt koldere eller våde dage rykker vi arrangementet indenfor.
Tjek kommende datoer og booke her – eller bare mød op og betal i receptionen!
OBS! I lavsæsonen har vi kun pandekagehygge ved forudbestilling – kontakt os på tlf. 9821 7044.
Ponyhygge og trækketure
Fra uge 28 kan du komme og møde de kælne shetlandsponyer, Tarzan og Shadow, på legepladsen, hvor børn og voksne kan strigle, kæle, sanse og trække rundt med de søde små ponyer (de kan ikke rides). Aktiviteten er ganske gratis. Følg med på vores tavle i receptionen, så I ved, hvilke dage ponyerne kommer på legepladsen. Aktiviteten er på eget ansvar, dvs. forældre skal være omkring egne børn, og vi anbefaler brug af cykelhjelme i omgang med ponyerne af sikkerhedsmæssige årsager.
Trækture i sommerferien
I uge 28, 29 og 30 får vi besøg af Katrine, der kommer med Zeus og Stjerni og tilbyder korte trækture til feriecenterets boende gæster. Turen går ned til P-pladsen ved havet, rundt om krabben, evt. fotostop og retur til feriecenteret. Hold øje med tavlen i receptionen for tidspunkter. Prisen er 50,- pr. tur, som betales i receptionen. Af hensyn til hestenes rygge og rytternes sikkerhed, kan vi desværre kun tilbyde trækture for personer fra 0-70 kg og vi tilbyder ikke trækture med bagrytter. Vi beklager på forhånd denne begrænsning.
Rideture med Svinkløv Turridning
Har du lyst til en længere ridetur i den smukke natur omkring Slettestrand, anbefaler vi på det varmeste en guidet ridetur med Svinkløv turridning.
Udlejning at Mountainbikes
Lej en af vores fede mountainbikes og gå på opdagelse på de fantastiske MTB spore omkring Slettestrand! Vi har udlejningscykler i alle størrelser til både børn og voksne, og cyklerne bliver udskiftet løbende, så du er sikker på at få, den bedste oplevelse.
Stor udendørs legeplads
Der er leg med frihed i Slettestrand, hvor alle kan være en del af legen og fællesskabet på den store tilgængelige legeplads. Vores handicapvenlige legeplads skaber sjove legemuligheder for alle, uanset forudsætninger. Her finder du bl.a. klatretårn, rutschebane, gynger, karruseller samt et sjovt sand- og vandlegemiljø.
Desuden er der mooncars samt mulighed for at låne diverse spil, bolde mm.
Flere af redskaberne er velegnede til kørestolsbrugere, herunder ”Møllehjulet”, en sjov karrusel med kørestolsadgang – også for de store stole – og en fugleredegynge, hvor man kan køre helt hen. Der er lagt en sti med gummibelægning midt gennem legepladsen, der både fungerer som faldunderlag og giver åbner op for, at kørestolsbrugere kan køre gennem området og derved være en del af legen og fællesskabet.
Bemærk at legepladsen kun er for gæster på Feriecenteret og i Restaurant Slettestrand. Al leg på legepladsen sker på eget ansvar.
Bålhygge i aktivitetsgården
Vi inviterer alle boende gæster til at nyde en hyggelig og afslappende stunde omkring bålet i aktivitetsgården. Brænder bålet ikke allerede er du altid velkomne til at tænde op og hygge omkring ilden. Hør evt. i receptionen om der er mulighed for at købe en portion pandekage- eller snobrødsdej.
Kreakasse
Lav dit eget lille kreative værksted med en af vores kreakasser, der kan lånes i receptionen. Lad dig inspirere af naturen og de smukke omgivelser! Kassernes indhold kan variere lidt men kan f.eks. byde på indeholde perle, palietter, lim og glimmerlim, stentuscher, ispinde, elastik satm inspiration til sjove kreationer.
Kassen skal returneres i receptionen hver dag, så andre også har mulighed for at få glæde af den.
Skovlegeplads og udendørs fitness
Omkring 100 meter fra Feriecenter Slettestrand ligger et dejligt område med hjertesti/forhindringsbane, udendørs fitness, legeplads og borde/bænke sæt. Her kan man træne og lege udendørs eller tage madpakken med og nyde den sammen med ungerne. Området ligger delvist i en lille skov og man kan altid finde en krog med læ på de blæsende dage.